Torkel Styrbjörnsson
(man)
Thorgils Sprakeleg var en Skånsk namnkunnig storman, vikingehövding eller jarl. Han var far til Ulf Jarl og dermed farfar til Svend Estridsen.
Han har också blivit kallad Thrugils, Torgils, Thorgil, Thorkel og Torkel, mens tilltalsnamnet Sprakeleg också finns i formerna: Sprakalegg, Sprakelæg, Spragelæg, Sprageleg, Sprakaleg, Sprakalägg, Sprakling og en rad andra varianter. På svenska Torgils Sprakalägg eller Torkel Styrbjörnsson, på engelska Thorgil Sprakling. I knytlingesagan kallas han också "den hurtige".
Hvad angår navnkundigheden, så reflekteres den navnlig i Thorgils' kendte børns status og position, men derudover er det stort set kun noget man kan gisne om, da ingen konkrete historier om Thorgils' liv synes at være overleveret. Saxo skriver dog denne lille karakteristik om Thorgils, at han "afveg ikke på noget punkt fra sin fars mod og mandighed".
Ifølge Florence of Worcester og Saxo Grammaticus hed hans far Bjørn (latin: Ursius), men hans fædrende ophav derudover er mere omtvistet. Der er ikke overleveret noget navn på en ægtefælle (forskellige steder på internettet florerer dog navnet Sigrid (fra Halland) som navnet på Thorgils' ægtefælle, uden at der dog angives nogen kilde), men det er rimeligt at antage, at enten Thorgils' svigermor eller måske sågar hans egen mor bar navnet Gytha (Gȳða), da dette navn jævnligt bliver brugt blandt flere generationer af hans efterslægt (begyndende med hans datter).
Enkelte nutidige skribenter vil vide, at han faldt i slaget ved Svold, der menes at have fundet sted i Øresund. I så fald ville hans dødsår kunne sættes til år 1000, men det ser ud til, at denne oplysning bygger på et fabrikeret grundlag og nok i udgangspunkt stammer fra Ohlmarks' roman.
Om Thorgils' død i øvrigt, kan det nok med nogenlunde sikkerhed antages, at han er død før 1009, da en af hans sønner optræder som en af lederne ved englandstogtet dette år, og da Thorgils' selv altid benævnes i datid i de sagaer, hvor han nævnes, er det næppe forkert at slutte, at han er død, før sønnerne selv begyndte at udmærke sig.
Børn og efterslægt[redigér]
Det, der for eftertiden har gjort Thorgils interessant, er, at to af Thorgils' børn blev forældre til senere konger. Af børnene blev den ene, Ulf Jarl, jarl af England og siden jarl af Danmark, og var gift med Knud den Stores søster Estrid. Estrid og Ulf havde blandt flere børn sønnen Svend, der i 1047 blev konge af Danmark og dermed stamfar til middelalderens danske konger. En anden var datteren Gytha, der blev gift med Godwin, jarlen af Wessex, hvis ene søn Harold var konge af England fra januar til oktober 1066. Skønt Harold kun var konge i kort tid, og to af hans brødre faldt i slaget ved Hastings ligesom han selv (broderen Tostig var allerede faldet i slaget ved Stamford Bridge måneden før), så findes der i dag en talrig efterslægt efter Gytha og Godwin, så vel snart sagt ethvert nuværende eller tidligere europæisk fyrstehus nedstammer fra disse (heriblandt Valdemar den Stores mor Ingeborg af Novgorod).
En anden søn var, såfremt oplysningerne om slægtsskabet er pålidelige, Eilaf Jarl (også kaldet Eilif, Ejlif, Ejlaf og Eglaf), der nævnes i forskellige sammenhænge med sin bror Ulf Jarl[3], og som deltog på adskillige togter, og som også underskrev forskellige diplomer i 1020'erne (uden at dog slægtskabsforholdet fremgår ved sådanne lejligheder).
Navnet Thorgils ser ikke ud til at have været anvendt særlig ofte i efterslægten. Der er i de forskellige kilder faktisk kun én enkelt forekomst af en efterkommer, der er opkaldt efter Thorgils. Det drejer sig om en af Svend Estridsens mange sønner (altså et oldebarn af Thorgils Sprakeleg), der fik navnet Thorgils, og som senere slog sig ned mod øst (Gardarige) ifølge knýtlingesaga[5].
Teorier om Thorgils' afstamning[redigér]
Saxo lader Thorgils' far Bjørn være frugten af en forbindelse mellem en bjørn(!) og en ikke-navngiven fager svensk jomfru. Senere genealogiske overvejelser (vistnok først fremsat af de danske historikere P. F. Suhm og Jacob Langebek) vil sætte et lighedstegn mellem Thorgils' far Bjørn og den svenske kongesøn Styrbjørn eller Styrbjørn den Stærke, der var søn af den svenske konge Olof Björnsson og gift med Harald Blåtands datter Thyra (en af Harald Blåtands egne ægtefæller på sin side var Styrbjørns søster). Således skulle den danske kongeslægt i middelalderen (fra 1047 til 1412) nedstamme på fædrende side fra den første historisk kendte svenske kongeslægt (der i Sverige går under betegnelser som Björn Järnsidas ätt eller Munsöätten, og som der uddøde på mandslinien omkring 1060). Ingen kilder understøtter dog direkte et sådant slægtskab, og skønt der kan føres plausible begrundelser til støtte for teorien, så kan der også føres ligeså mange argumenter imod denne (f.eks. omtaler såvel Saxo som knytlingesagaen både Thorgils og Styrbjørn uden på nogen måde at antyde et slægtskab). | |
Användaren har angivit att denna person är avliden.
|
G e n v ä g a r
