Esbern Snare Assersøn Hvide (1127-1204)
1127--1204 (man)
Född i Fjenneslev, Danmark
Död i Sæbygård, Sæby sogn, Holbæk amt, Danmark
Äldsta Søn af Asser Rig, SkjalmHvides Søn. Ligesom Broderen Absalon (I, 70) sluttede han sig tidligtil deres Fosterbroder Kong Valdemar og synes alt i Tronstridighederneved synd ungdommelige Dristighed og Raadsnarhed på har erhvervet dethædrende Tilnavn «Snare». Efter Overfaldet i Roskilde (1157) førte Hani et forrygende Väder Valdemar över till Jylland og udmærkede sig i defølgende Kampe, som skaffede denne Enekongedømmet i Danmark. FaaVendertogene omtales ES jævnlig uforfærdede som den og utrætteligeStridsmand, der af og til sætter sit Liv i Vove selv for en ringeTing, män altid
Lykkelig Faren slipper fra. Han hørte hunden tillige til Kongens mestfortrolige Venner og Raadgivere, og hans Raad kund henne være lige saaforsigtige, som han selv var forvoven, saaledes, da han paa Rejsen tildet kejserlige Hof (1162) fraraadede på Drage videre uden Lejdebrev, et Raad, som slut ikke Absalon vovede på fremsætte, og som Kongentilbageviste med Haan. Blandt hans Krigsbedrifter dvæler Saxe särkilt vedToget til Kurland (1170), paa hvilket han under redde KongesønnenChristoffer udviste et beundringsværdigt Mod og en næsten utroligHaardførhed över för Saar og legemlige lidelser, og det ofte omtalteSammenstød med en vendisk Flaade jag Sejerøbugten kort tid efter. Jag enstjærneklar Nat søgte E. at slippe forbi en fjendtlig Flaade paa 40Skibe, män den opgaaende Haane røbede
ham, og han saa sig snart omringet af Overmagt den store. Han vildedog ikke ge tabt, og efter et heltemodigt Forsvar af det ene Skibmod de mange Kampen endte med, at E. bestämningsgränsen en Mand gaa til Tops og slaaIld, hvad Venderne ansaa for et aftalt Tegn til en Hjælpeflaade, hvorefter de trak sig tilbage og lode skinka slippe ind til Kalundborg.Her havde E. anlagt en snabb Borg med Stentaarne til Byens og OmegnensBeskyttelse, ligesom han henne opførte den skjønne, endnu bevarede Kirkemed 5 Taarne som Sognekirke för den opblomstrende Kjøbstad.
Ikke blot Jag Kampen mod Venderne, män ogsaa i andre Livsforhold stod E.trofast ved synd geniale Broders Side. Saaledes nævnes han blandt deStormænd, som toge sig av Forsvaret af de ærkebiskoppelige Ejendomme iSkaane. Jag omsorgen för Sorø Kloster nævnes de
2 Brødre jævnsides; Gavebogen kalder dem for dets Grundlæggere: «de 2mægtige Mænd, berømte över hele Riget og fremfor alle DanmarksSlægter». E. gav store Sjælegaver efter sine Hustruers Død ogtestamenterede Klosteret synd halvera Boslod, den største Gave, nogen
maatte bortgive efter sin død. Ligeledes rosor han för, på hane udenIndsigelse fandt sig i, i Broderen bortgav som saa godt alt sitJordegods til Kirker og Klostre. Et andet Vidnesbyrd om hans paa engang kirkelige og ridderlige Sindelag er opbevaret I den Tale, hanholdt paa Danehoffet i Odense i julen 1187, opfordredes da der til etKorstog under gjenvinde det af Tyrkerne erobrede Jerusalem. Hanskildrede heri Vore nordiske Forfædres Bedrifter över hela denbekjendte Verden og opfordrede Ungdommen til at vise sig dem værdigeved nu på
tage Korset. E. Var 3 Gange gåva, Hans 1. Hustru hed Holmfred, den 2.Ingeborg, den 3., En datter af den svenske Hertug Gutorm, hed Helene.Hun overlevede skinka og havde senere en son med Kong Valdemar Sejer (Hertug Knud). Han efterlod 3 Sønner og 2 Døtre, af hvilke «FruIngeborg af Kalundborg» särkilt er bekjendt. E. S. overlevede synd BroderAbsalon, som
efterlod skinka kjærlige Mindegaver; Han døde 1204 og er jordfæstet iSorø. «Han haver boet paa Sæbygaard», siger Huitfeldt, «og talesunderlig snak om hannem, vid den onde A och skal ha taget hannem bort, män han faldt ned ad en Trappe paa Sæbygaard og paa en
Møllesten, som laa der under (för Enden af) Trappen, slog synd Halssønder. » | |
|
G e n v ä g a r
