Frédéric de Conincks (1740-1811)
1740--1811 (man)
Född 1740 i Haag, död 1811, var en nederländsk handelsman verksam i Danmark.
de Coninck kom 1763 till Köpenhamn, där han grundade en rederi- och handelsverksamhet med produkter från utlandet. Han förstod till det yttersta att utnyttja de fördelar som tidens krig förde med sig för det neutrala Danmarks handel, och blev med en flotta på 64 fartyg en av landets största redare.
Under och efter Englandskrigen (1807-1814) kom de Conincks företag i svårigheter, och 1822 tvingades företaget avsluta sin verksamhet.
...
Danskt biografiskt lexikon:
Frédéric de Coninck, 5.12.1740-4.9.1811, købmand. Født i Haag, død på Dronninggård (Fransk ref.), begravet i Kbh. (Ass.). de C. blev ansat i et engelsk handelshus i Amsterdam 1757; ulykkelig kærlighed drev ham udenlands, og han kom 1763 til Kbh. hvor han ved sine gode forbindelser opnåede ansættelse som superkargo ved Asiatisk kompagnis faktori i Canton. I sidste øjeblik tog han anden bestemmelse og slog sig ned i Kbh. hvor han 1765 tog grossererborgerskab. Under de daværende gunstige handelsforhold trivedes hans virksomhed der hovedsagelig omfattede skibsudredning og handel med oversøiske produkter, i en årrække (1775-90) i forbindelse med Niels Lunde Reiersen. Ved at ordne forskellige lån i Holland for den danske regering opnåede han 1768 at blive leder af Generalmagasinet med titel af kgl. agent, men opgav embedsstillingen 1778 for helt at dyrke privatvirksomhed. En tid havde han 64 skibe og fartøjer i fart. 1790 stiftede han eget firma, de C. & Co., og optog sin yngre bror Jean (1744-1807) som associé. Med syv store skibe hjemførte han varer fra Vestindien, samt fra Ostindien og Guinea hvorfra slaver førtes til Vestindien. Firmaet var omkring 1797 Kbh.s femtestørste rederi. De C. blev en hovedrig mand, førte stort hus, skønt han personlig var nøjsom, købte det senere Moltkeske palæ i Bredgade samt Dronninggård ved Furesøen hvor han lod opføre Næsseslottet og indrettede haveanlæg ("Stemmingshave") som blev vidt bekendt.
1790 var han medstifter af Grosserer-Societetet (Groshandlernes nøiere Forening). Ved århundredskiftet blomstrede hans virksomhed der i omfang kun blev overgået af svigersønnen, William Duntzfeldt, da C. udnyttede de for den neutrale handel gunstige krigskonjunkturer i en sådan grad at firmaet var i stand til at bære de betydelige tab konflikten med England gav. Men efter den engelske landgang 1807 kom han i fortrædeligheder fordi han sammen med S. L. Schulin på Frederiksdal og pastor B. F. Rønne i Lyngby ordnede provianteringen af den engelske armé. Han anklagedes bagefter for landsforræderi men frifandtes 1809 ved højesteret. Under kaperkrigen havde han givet en udrustet kanonchalup til staten. Han døde i stor velstand, men en halv snes år senere gik handelshuset fallit. | |
|
G e n v ä g a r
