Mogens Drefeld (1260-)
1260-- (man)
About Mogens "Drefeld"
Drefeld'erne ere en gammel skaansk Slægt, der førte et tværdelt Skjold, hvis øverste Felt var delt af Rødt og Sølv, nederste blaat, paa Hjelmen to Vesselhorn, henholdsvis delte af Rødt og Sølv og af Sølv og Blaat. Saaledes beskrives det i Adelslexikonnet II. 225, og med denne Beskrivelse stemmer Gjord Nielsens Segl, der har været Forbillede for den hosstaaende Afbildning. Derimod beskrives Hjelmtegnet i samme Lexikons I. 122 at være to sortklædte Arme holdende et Spejl, men dette Hjelmtegn er ikke fundet at være ført af Slægten selv. Slægtnavnet, der ogsaa skrives Trefeld, er aabenbart dannet efter det i tre Felter delte Vaaben, men da det ikke vides at være ført af Slægten selv, er det mulig kun en Slægtebogs-Opfindelse. Vaabnet minder meget om de bekendte jydske Slægter Sandberg, Skeel, Stangeberg og Viffert's, ligesom det ogsaa førtes af den tidlig uddøde sjællandske Slægt Kiste, men om denne Lighed er tilfældig eller skyldes fælles Oprindelse, vides ikke. Drefeld'erne uddøde paa Mandslinien 1520.
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I38166&tree=2
Drefeld Sjællandsk / skånsk uradel, kendt (-1269-1339-) og (-1306-1552) Drefeld vaaben Våbnet er tværdelt, øverste felt delt lodret i rødt og sølv (eller omvendt), nederste felt blåt. På hjelmen to vesselhorn, det ene delt i rødt og sølv, det andet i sølv og blåt.
Flere slægter fører skjolde delt på denne måde og i disse farver, men med hver sin fordeling af farverne: I Jylland: Sandberg, Skeel, Stangeberg og Viffert, og på Sjælland: Kiste (uddød tidligt), men der kan ikke påvises slægtssamenhænge.
Slægten Drefeld (Trefeld) er skånsk/sjællandsk uradel, og består af flere grene, der vanskeligt kan hægtes sammen, måske er nogle af dem kvindelinier. Den var ikke højadel, men lokaladel, idet den rummer et par riddere, men kun een lensmand og næppe nogen rigsråder. De har aldrig brugt navnet Drefeld, det er konstrueret af slægtebogsforfatterne ud fra slægtens skjold med de tre felter.
Hovedgrenen havde godset Gärsnäs i SØ-Skåne ubrudt i sin kendte tid, det kan påvises 1333-1520. Det ligger 10 km V f Simrishamn, ganske nær det daværende Tommarp Kloster. Navnet Gärsnäs kommer nok af Gjords næs, og navnet Gjord går igen i slægten, men er ellers sjældent. På Sjælland havde de gods i Solbjerg (10 km N f Slagelse), i Vester Broby (10 km SØ f Sorø), i Kastelev (5 km N f Vordingborg) og i Vejby og Holløse (10 km NØ f Frederiksværk). | |
Användaren har angivit att denna person är avliden.
|
G e n v ä g a r
