Niels Torkildsen Müller (1831-1856)
1831--1856-10-14 (man)
Fra Solum høstting (Pantebok Nedre Telemark 1865 s.519) den 18.okt.1865:
I henhold til vedlagte Skrivelse fra Paulus Melgaard med flere, dateret Madison Ws i Nordamerika 20.Mai 1856,som viser, at min Søn Niels T. Müller er afgaaen ved Døden:
"Hr. Jacob Müller Skien.
Undertegnede opfylder herved den sørgelige Pligt at melde Dem Deres Søns Niels T. Müllers dødelige afgang der indtraf her i Madison den 14 dennes. Han hensov stille og rolig efter et kort Sygeleie. Deres Søn ankom hertil fra Chicago sidst i April Maaned d.A og led da af Rheumatisme i det venstre hofteben og Indigastion. Thi meget hjertesyg troede han strax at blive restitueret som Lægen hvem han consulterede ogsaa havde det beste haab om. Han fik Logie hos en norsk familie, hvor han ble pleiet saa godt Omstændighedene tillod det. Han var Reconvalercent var ofte oppe om Dagen, badede sit Been og glædede sig til en snar helbredelse, hvorefter han agtede at ville gaae tilbage til Norge. Dog dette skulde blive anderledes. Han fik pludselig et Mavetilfælde, Maven hævede stærkt, og ligesom hans venstre hoftebeen, hvorpaa Lægen erklærede,at han havde faaet Water-sot. Imidlertid nærede Lægen ingen Frygt, og tilraadede Müller at være meget forsigtig med sin Diæt, dog heri var Müller ei efterrettelig, thi mod Lægens Forbud drak han en gyselig Mængde Vand, spiste mange fæde og sure Sager, som naturlig viis maatte skade ham. Dog Müller have(?)det, da han leed af en frygtelig Tørst. Hertil kom, at Manden, hos hvem han boede, maatte opsige ham for sine forretningers skyld, hvorefter M. flyttede til en norsk Enke, hvor han fik det overmaade hyggeligt og godt, som vi ere overbeviste, da vi flere gange besøgte ham under hans korte Sygeleie, Intet blev Spart. Müller fik en anden og dueligen Læge, en Tydsker af fødsel og den beste her i Madison til at betjene sig. Vi nærede det bedste haab, da hævelsen i Maven lagde sig og han saaledes blev frie for den heftige stikken og Sprængning da med eet Watersotten satte sig i hjertet hvorpaa Lægen sagde, at der var intet haab mere.
Dette var Søndags aften og den paafølgende Onsdags Aften den 14de kl.8 udaandede han sit sidste suk stille og rolig. Hermed fremkommer en Skrivelse fra den hyggelige og brave Dr. Schne, som behandlede ham og som vil give en detaileret Oversigt over Sygdommens Begyndelse, Udvikling og fatale Endeligt. Dr.Schne sad flere Gange hele Timer ved Müllers hovedgjærde, trøstede ham og gjorde Alt i hans magt for at lindre hans smerter, der under Tiden vare stærke og som foraarsagedes af Vanskeligheteden ved at trække Aande. Hans sidste Øieblikke var stille og rolige og hensov han som før meldt, stille og rolig og uden Smerter.
Vi vare begge nær værende ved hans Liigbegjængelse, der i alle henseende var
vakker og temmelig overensstemmende med vor Kirkes Ritual. En præst talte over hans Liigbaare,saavel i Liighuset som ved Graven,hvor der blev afsjungen Psalmer og hvor Jacob Seeman talte nogle passende Ord. Hans hvilested er vakkert og skulde vi sørge for Anskaffelse af en passende Mindestøtte i Sommerens Løb.
I de tre sidste Dage af sin Sygdom talte han meget om sit kjære hjem,hvorhen han ønskede sig saa meget. Han var lige indtil sit sidste meget hemmelighedsfuld og endskjøndt han flere gange opfordredes til at sige, hvad der trykkede ham, som tydelig ............, fik vi dog ei før tvende Dage før hans Død, hans Giftermaal og Skilsmisse at vide. Nærmere anføres af hans Sygevogterske, Madame Collinsens Brev, som de sandsynligvis har modtaget.
Modtag vor condolation. Vaar familie bedes hilset".
Deres Jacob Seemann / Paulus Melgaard | |
|
G e n v ä g a r
