Ole Nielsen (1836-1900) 1836-10-28--1900-07-28 (man)
Indsidder i Skrodsbjerg, Vråby sogn, Bjæverskov herred, Præstø amt. Født i "klokkerhuset" i Vråby. Gift i Vråby kirke 1/12 1862 med Ane Kirstine Larsdatter. Forlovere var de to fædre, Niels Hansen og Lars Nielsen. De fik 4 døtre og 2 sønner. I 1865 boede familien hos Ane Kirstines mor, Ane Katrine Marie Rasmusdatter i Skrodsbjerg, Smedestræde 8, og her blev de boende resten af deres liv. Da han en vinterdag arbejdede i Grevindeskoven (Under Bregentved) blæste en tiliset storkerede ned og slog ham til krøbling. Han levede 11 år efter ulykken, men var til stadighed krum. Han blev begravet på Vråby kirkegård 1/8 1900. | |
|